Canons to nye serier af Full HD-videokameraer, LEGRIA HF S og HF M, adskiller sig især fra tidligere modeller ved at have berøringsfølsomme skærme på henholdsvis 3,5 og 2,7 tommer.
På HF S-serien kan man via et fingerpeg med Touch Focus, Touch Exposure og Touch Tracking bestemme, hvilken del af motivet der fx skal stilles skarpt på.
En anden spændende detalje er, at man på skærmen manuelt kan indstille lukkertid og blænde via skydeknapper. LEGRIA HF S-serien har en billedchip på 8,0 mio. pixels og en op-tik på 10x zoom, mens den billigere HF M- serie har en sensor på 3,3 mio. pixels samt 18x zoom.
De i alt seks modeller koster fra 11.399 kroner og ned til 5999 kroner.