Der er ikke noget at sige til, at D300 blev så populært et kamera. Det så godt ud og havde den rigtige lyd. Kameraet lå godt i hænderne og var en fornøjelse at bruge, og så tog det imponerende gode billeder selv under de værste lysforhold. Det var dertil perfekt integreret i det store Nikon-system og bagudkompatibelt, så langt øjet rakte. D300s følger samme recept. Cmos-sensoren er den samme som den, der sad i forgængeren, og kameraets opbygning og udformning minder til forveksling om D300, dog med knapperne placeret på en ny måde. At den nye model ville kunne optage video i HD-kvalitet, var ganske forudsigeligt. Mere overraskende er det, at D300s giver plads til at benytte både CF- og SD-kort. Man kan i menuen selv definere, hvilket kort der skal være det primære, og så kan man vælge, om der skal gemmes identiske billeder på de to kort, så man har backup. Man kan også vælge, om billedet skal gemmes i jpeg-format på det ene og raw på det andet, eller om de ganske enkelt skal afløse hinanden, så det sekundære kort træder til, når det primære er fuldt. Menusystemet er langt om længe blevet oversat til dansk.
D300 havde live view, men funktionen var besværlig at bruge. Nu er der kommet en Lv-knap bag på kameraet, og dermed får man brugt funktionen mere. Fokusering sker enten manuelt eller ved et tryk på udløseren, hvor spejlet klapper ned, hvorefter kameraet fokuserer, og spejlet klapper op med billedet i fokus eller langsomt ved kontrastdetektion. D300s savner ansigtsgenkendelse. Vi havde glæde af live view, når kameraet var på stativ, eller når vi optog video. Ellers ikke. Den opgivne batteriholdbarhed på 950 billeder passer, men er noget lavere, hvis man bruger live view. Der er desuden kommet en selvstændig infoknap, der fylder skærmen med optagedata. Der er også kommet en nyttig o.k.-knap midt i den store navigationsknap. Begge dele fungerer fint.
Vis dit billede