|
| Kroner vejl. pris | Mio. pixels | Lcd-skærm | Billeder/sek. | | 4499 | 12,2 | 2,7 | 4,7 |
Til en vejledende pris på 4499 kroner forventer man normalt ikke det helt store fra et nyt spejlreflekskamera, men allerede ved første gennemlæsning af specifikationerne viser det sig, at Pentax K-x har noget ud over det sædvanlige. Foruden en cmos-sensor på 12,2 mio. pixels kan man sætte flueben ud for live view, ansigtsgenkendelse, videooptagelse i HD, billedstabilisering, sensorrens og ISO op til 12.800. Intet andet spejlreflekskamera i denne prisklasse har tilsvarende specifikationer. Pentax K-x sætter endda trumf på ved at hævde at have klassens hurtigste serieoptagelser med en hastighed på op til 4,7 billeder i sekundet og en batteriholdbarhed på 1900 billeder. Det er dog sandheder med modifikationer, som vi skal vende tilbage til. Til gengæld kan der ikke pilles ved, at for kun 300 kroner ekstra leverer Pentax et originalt kit-objektiv på 18-55 mm, der slet ikke er så ringe. Giver man 1000 kroner ekstra, kan man få et sæt, som både består af objektivet på 18-55 mm og et telezoomobjektiv på 55-200 mm. I betragtning af at vi har set gadepriser, der er endnu lavere, ligner Pentax K-x mest af alt en tikkende prisbombe, som konkurrenterne bør frygte.
Besværlige fokuspunkter Med til historien hører, at K-x har nogle nye funktioner, som man ikke forventer at finde i denne prisklasse. Man kan fx sætte kameraet op til at skrive copyright-informationer direkte ind i billedernes exif-data. Kameraets indbyggede HDRfunktion er bedre end konkurrenternes, men præstationen er dog stadig skuffende. Der er ingen tvivl om, at det bliver bedre i billedbehandlingen. HDR står for High Dynamic Range, som giver mulighed for at tage gode billeder af ekstremt kontrastrige motiver. Pentax K-x gør ligesom Sony Alpha380, der automatisk tager tre billeder ved forskellige eksponeringer hurtigt efter hinanden. Umiddelbart efter optagelsen sættes de på 15 sekunder automatisk sammen i kameraet til ét billede, der spænder over hele det dynamiske område. Canon, Nikon og Olympus har ikke denne funktion. Kameraet har enkelte svagheder. Det leveres med fire AA-batterier, som har en god holdbarhed, men de lovede 1900 billeder må kræve, at man hverken bruger blitz, live view eller andre funktioner med større strømforbrug. Et nyt sæt koster nemt over 300 kroner. Vælger man almindelige, billige alkaline-batterier, styrtdykker holdbarheden til 210 billeder, og Pentax garanterer tilmed ikke, at alt i kameraet fungerer længere. Benytter man genopladelige AA-batterier, lover Pentax 640 billeder per opladning, men disse batterier aflades konstant, også når kameraet ikke bruges. Dertil kommer, at det kræver opmærksomhed at sætte de fire AA-batterier rigtigt i, da man let kan vende dem forkert. Hos konkurrenterne kan batteriet kun sættes i på én måde. Sensorrens er overraskende nok koblet fra i standardopsætningen, men kan i menuen indstilles til at starte, hver gang kameraet tændes. Det nedsætter batteriholdbarheden.
Læs resten af testen i DIGITAL FOTO nr. 2/2010
Læs flere anmeldelser og artikler, køb DIGITAL FOTO
| Det er så absolut en stor fordel med AA batterierne - dels kan man altid have et nødsæt på sig, dels så virker moderne NiMh batterier uden selvafladning som f.eks. GP Hybrio perfekt i Pentax'et. Et sæt GP Hybrio koster under 100 kr, og man er altsi sikker på man kan få reserve batterier, i modsætning til at skulle købe et originalt batteri til måske 500 kr. | Indsendt: 26-03-2010 12:57 |
| Er det Uniross HYBRIO - eller GP RECYKO, der menes? Og hvilken kapacitet? Prisen på 100 kr passer heller ikke helt for 4 stk. Dertil kommer lader. Havd værre er, så er min erfaring, at GP ReCyko har en lidt for stor diameter til at passe i diverse apparater. Det ville være væsentligt med en præcisering af batteri, der kan passe fysisk/mekanisk i Pentax K-x. | Indsendt: 03-05-2010 22:57 |
| Hej Lai. Er du selv klar over du er en nørd? Der menes et AA batteri - prisen varierer, og ja det passer i kameraet, og ja det er sku ret smart.. tilbage til world of warcarft med dig.. | Indsendt: 06-09-2010 23:28 |
| | | | | | | | | | | | | | *Begge felter SKAL udfyldes, ellers bliver kommentaren ikke gemt! | | | | |
|
|